Job
Vil du have et spændende job i en virksomhed i rivende udvikling ?
Vi søger løbende nye kolleger, så har du noget at bidrage med er du altid velkommen til at sende en ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Pumpereparatør - Kolding afd.
Maj 2025
Vi arbejder mod at udvikle vores forretning med et større fokus på pumper. Vi ønsker at sammensætte et team af personer der har lyst til at blive en del af udviklingen i både teamet og forretningen. Din arbejdsplads vil være hos vores Kolding afdeling, men opgaverne ligger i hele Syddanmark.
Vi leder efter en fleksibel og selvkørende person med kørekort, der har lyst til at udvikle forretningsområdet, og som ikke er bange for at tage ansvar for både opgaverne samt udvikling af både eksisterende og nye kunder.
Så er du en dynamisk person med teknisk snilde og erfaring med mekanisk og/eller elektrisk arbejde? Måske er du elektromekaniker, smed, maskinarbejder – eller bare en med hænderne skruet rigtigt godt på. Du har måske din egen mindre virksomhed og har lyst til at blive en del af noget
større. Titlen er ikke vigtig. Det vigtigste er, at du ved, hvordan man skiller noget ad – og får det til at virke igen.
Vi tilbyder:
• Et spændende job med frihed under ansvar
• Dygtige kolleger med god humor og højt til loftet
• En hverdag med alsidige opgaver – aldrig to dage der er ens
• Løn efter kvalifikationer og pensionsordning
Hvem er vi?
Vi er en virksomhed, der nørder elmotorer, gear og det, der får maskiner til at køre rundt. Vi reparerer, servicerer og sørger for, at vores kunders udstyr spiller – hver gang. Du finder os i Vejle, Kolding og Ringe, hvor opgaverne veksler fra fejlfinding og reparation til montage og service ude hos kunderne.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og har en stærk kultur, hvor medarbejdernes trivsel og udvikling er i centrum. Selv om du kan arbejde selvstændigt – og har øje for kvalitet, bliver du aldrig smidt under bussen. Hos os bliver du en del af et team, der arbejder sammen for at levere de
bedste løsninger til vores kunder.
Vi samarbejder med nogle af Europas førende leverandører og er kendt for at levere høj kvalitet og følge opgaverne helt til dørs. Hoppe & Møldam er ligeledes en del af BK Industrial Services, med et bredt netværk i Danmark.
Hos os er der kort vej fra idé til handling. Så hvis du er klar til et spændende job, med mulighed for både faglig og personlig udvikling, så send et par linjer og dit CV til sih@hme-elektro.dk eller ring til Steen Hoppe på tlf. nr. 75 52 11 11.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hent stillingsopslag som PDF